Har du oplevet afmagt, jalousi, vrede og omsorgssvigt m.m.
 Conni Madsen byder velkommen til Energi-huset
Midt i Asnæs i Nordvest-Sjælland finder jeg Energi-huset, hvor Conni Madsen glædesfyldt tager imod ved døren. Jeg bliver budt inden for og bliver straks imponeret af det store behagelige lokale med flotte energi-tegninger dekoreret på væggene.
 Conni byder mig en tur på briksen, og selv om det lyder rigtigt fristende, sætter vi os alligevel ned ved samtalebordet.
 Conni Madsen bliver interviewet af Elvin Holluf
Efter at havet taget et par billeder, spørger jeg Conni:
Hvor mange år har du været alternativ behandler? "Lige fra 1988, det er jo 14 år efterhånden" smiler Conni.
Har du taget nogle uddannelser for at lave det du laver i dag? "Igennem selvudvikling er jeg kommet hertil ved at lytte til de ting, som gør ondt. En form for helhedsproces. Man finder ud af de ting, som er smertefulde, og når man finder ud af de processer, det handler om, kommer man ind til kernen. Efter en forløsning er det bedre både af føle og tænke, hvem man egentlig er" siger Conni meget eftertænksomt.
Hvad fik dig til at starte som healingsmassage-terapeut? "Jeg har altid ment, at der er noget, som er større, men ikke været klar over, hvor det fandtes. Efterhånden som jeg fik nogle blokeringer opløst i mig selv, så kunne jeg begynde at mærke på klienterne, at nogen havde ondt i knæet eller ondt i nyrerne. Det var svært i starten at mærke forskel på, om det var mig selv eller klienten, og det kunne også være nær familie."
"I 1988 begyndte jeg så at tegne en lille nisse"

"Den var ligesom ideskaberen til af at begynde at tegne. Igennem mine billeder får jeg informationer og træning i at mærke forskellige steder på min krop."
"Jeg begyndte f.eks. at mærke på, hvis folk fortalte, de havde dårlig skulder, og hvordan jeg kunne lindre denne smerte. Det blev indledningen for mig til at udføre alternativt arbejde."
Hvad er det, som holder dig i gang? "Det er, at jeg kan se, at folk får det godt og får løsninger på deres problemer. Smerten bliver lindret. At se én komme ind med en stok til første konsultation, uden at kunne gå foruden, som så næste gang han kommer lader stokken blive i bilen. Det er altså dejligt udtrykker Conni med sin lidt nordvest-sjællandske accent."
"Det kan være, at folk f.eks. siger: ”du ved ikke, hvad du betyder”. Det kan være, at nogen ønsker at begå selvmord og har skrevet afskedsbrev, men så igennem behandlingen får mod til at klare livet på ny."
"Det kan være piskesmæld, som folk har gået med i et par år, som efter 3 gange har fået lindring, og de er blevet fri af deres ubehagelige hovedpine. Og det er efter, at de ved anden behandling faktisk fik forværring (mange med opkastning til følge) og oplysning om at de skulle lære at leve med det."
Har der været modstand på din alternative behandling? "Der er jo altid mennesker med mistillid til alt nyt, men så har de det også, inden de kommer her. Den mistillid bliver dog som regel forandret til tillid efter bare en behandling."
"En mand sagde f.eks., at jeg var blevet anbefalet. Han sagde, at hans højre hånd snurrede, så han måtte bruge sin venstre. Da han hoppede ned af briksen, kunne han mærke sin arm og hånd, og kunne sætte fingrene sammen igen. Når han kommer forbi, siger han nu: ”Det er helt fantastisk, du er med mig alle vegne”.«»Der er mange ting i det. Det er jo også vores organer, som er blokerede."
"Ting som afmagt, jalousi, vrede og omsorgssvigt m.m. kan være årsag til store problemer i kroppen og årsag til de store problemer, som vi går med."
Hvordan kunne en typisk behandling forløbe? "Jeg starter med blid massage på fødderne. Igennem lindringen af kroppen kommer de ting op, som spærrer for energien, hvorefter klienten får velbehag. Det behøver ikke at være hændelser, som lige er sket, men kan godt være en ubehagelig begivenhed fra barndommen."
"Ofte kommer de med en smerte i højre side, men jeg arbejder f.eks. udelukkende med den venstre side, eller et andet sted, da årsagen / symptomet ofte ligger andre steder."
Har du et godt råd til nye alternative behandlere? "De skal bare klemme på, det hele handler om udvikling. Og der er ikke noget, som er forkert. Har klienterne ikke fået hjælp efter 2-3 gange, så er det måske ikke lige den behandlingsform, de har brug for."
Hvad er din indfaldsvinkel til det, du arbejder med / hvilke emner? "Det er jo svært at sige… jeg ved ikke, hvad man nøjagtigt skal kalde det, men det kan f.eks. komme som en drøm. Men ”indføling” dækker nok det hele. Hvis der er noget, klienterne tror, som dybest set ikke er deres egen sandhed. Det, som er rigtigt for én, giver ikke problemer, men det, som er forkert, giver eventuelt fysiske smerter."
Føler du, at der i denne tid er et fælles nutids emne / tema? "Knæ problemer er der mange af. Folk falder og knækker sammen på grund af knæ problemer. Ja, men det er der også en årsag til, sukker Connie let."
Har du nogle meninger til andre folk / behandlere? "Det hele er jo en udviklingssag. Hver behandler har jo sin måde at gøre tingene på. Det hele går op i en højere enhed, og det er jo det, det handler om !!!"
Har du nogle gode råd til dem, som er syge eller psykisk nede? "Jeg kunne da godt ønske, at det offentlige system brugte mig som behandler. Jeg kunne godt tænke mig at samarbejdet blev større / godkendt.«»Der er næppe nogen alternativ behandler, som arbejder med de ting, som de gør, hvis de ikke selv har været igennem forløbet. Det er derfor, de kan give den største hjælp."
Hvad syntes du om ideen alternativ.dk? "Jamen jeg tror, det er vejen frem. Nu kender jeg endnu ikke så meget til portalen, men jeg tror udviklingen inden for alternativ.dk vil åbne op for tingene."
Er der noget specielt ved de flotte energi-tegninger, som hænger rundt omkring? Jeg har talt med en af dine klienter, som har haft sin energi-tegning hængende i ca. 10 år, og hun har ikke haft problemer med underlivet, lige siden energi-billedet blev hængt op i soveværelset
"Ja, de er lavet med det formål at hjælpe folk med netop det, som er deres problem, og jeg får mange tilbagemeldinger på, at de faktisk hjælper."
 Conni Madsens personlige symbol
Jeg siger mange tak for din tid og vil lige spørge om jeg må vende tilbage senere? for at høre, hvordan det går efter dette interview har været bragt i alternativ.dk
"Ja selvfølgelig, smiler Conni. Du skal da altid være velkommen!"
|